En lille erindringshistorie af Flemming Fokdal

Her hvor vi bor i dag, lå for ca. 250 år siden en vandmølle kaldet Sct. Clara mølle. Møllen fik sin kraft fra den nærliggende mølledam, hvorigennem løb den vandrige Maglekilde. Maglekilde drev herudover flere vandmøller med deres tilhørende mølledamme og sluttede sit løb i Roskilde fjord.

Maglekilden.

Kapelmøllens dam.

Dammen forsynede Sct. Clara mølle med vand. I dag er dammen fyldt op og der er parkeringsplads og kontorbygning overfor vores ejendom 18-30.

Maglekildens udløb

Løvehovedet ved Maglekildevej

Sct. Clara Mølle.

Direktørboligen, der skimtes bagerst til højre, eksisterer stadig overfor indkørslen til vores ejendom.

Kapelsmøllen.

I dag kontorbygningen overfor Adventistkirken.

Tørrepladsen.

Tørrepladsen har ligget, hvor vores ejendom nu ligger.

Disse møller var kornmøller, hvor bønderne kunne få malet deres korn. Som årene gik gjorde bl.a. dampmaskinen sit indtog, som gjorde de gamle vandmøller urentable, og de blev efterhånden revet ned  og  deres mølledamme fyldt op. Sct. Clara mølle led samme skæbne, men blev genopført og senere brugt til fremstilling af papir. I min barndom kaldet papirmøllen, hvor vi kunne tjene en skilling mod aflevering af gamle aviser. Den nye udgave af Sct. Clara mølle blev revet ned vistnok i 1970erne. Sct. Clara mølledam fik dog – i mindre størrelse – lov til at bestå, men efterhånden kilet inde mellem de stadig bredere veje nemlig  Havnevej og Sct. Claravej. Hvem der ejede området, ved jeg ikke, men området med mølledammen fik lov til at udvikle sig til en lille naturperle dog med en aviskiosk mod syd og et værtshus mod nord på hjørnet af Brøndgade og Sct. Claravej.

Sct. Clara 1922

Sct. Clara 1905

Alléenlyst

Værtshuset er nu en villa ved rundkørslen.

Mølledammene som legeplads

Maglekilde var i min tidlige barndom for længst lagt i rør og endte sin tilværelse via det daværende rensningsanlæg i slusen udenfor Roskilde havn.  Der opstod ofte en grim hørm her. I dag er kilden omlagt i et åbent forløb gennem Byparken og på den nordlige side af Sct. Claravej for at ende sin tilværelse i Vikingeskibshavnen.

Omkring den gamle mølledam havde der udviklet sig et naturområde med spredte træer og masser af krat hvor vi unger (ca.1947) legede, fangede frøer og tudser.  Snogene, som også levede omkring søen, flygtede dog når de så os. Masser af fugleliv var der naturligvis både i søen og på land. Jeg har senere fået fortalt, at både råvildt og ræve var at se der.

Da min far sluttede som bogholder på Fællesbageriet, sluttede vort fokus på mølledammen, og jeg genså først området ca 10 år efter, hvor den gamle mølledam var fyldt op og sløjfet.

Fællesbageriet

Roskilde Fællesbageri køber 1892 Kapelsmøllen, som brænder p.gr.a. lynnedslag samme år. For forsikringssummen opføres en (kooperativ) brødfabrik på grunden.

Bageovnene

Bageriet får udsalg mange steder i byen og leverer brød til Brugsen over hele Sjælland. Fabrikken ophører med at producere brød 1989. Den gamle mølle og det nyere fabriksanlæg rives ned.

Vores ejendom bygges i 1960

Et stort etagebyggeri var planlagt og projekteret med 5 etager fra kælder til kvist med 10 opgange og elevator. Det store byggeri gav dog anledning til mange protester fra de omkringliggende kvarterer, og udtryk som øjenbæen, grødslottet og luftkastellet føg gennem luften.

Byggesagen blev igen overvejet i byrådet, og bygherren fik besked på at sænke bygningen og sløjfe øverste etage. Hermed kunne også elevatorerne sløjfes, hvilket selvfølgelig gav en god besparelse.

Byggeriet blev færdiggjort på et fundament af solide spunspæle. Desværre glemte bygherren at understøtte trappenedgangene i hver ende, de er sunket en del.

I 70erne blev hele ejendommen udstykket til ejerlejligheder og de enkelte lejere fik tilbudt at købe deres bolig. Der blev dog ikke krav om bopælspligt, hvorfor lejlighederne i dag er ejede, fremlejede, og nogle få lejede.

Hvis vi kaster et blik ud af vinduet, ser vi i dag en smukt vedligeholdt, parklignende have, som vores gode havemand, varmemester og vicevært Poul, våger over.

Meen, den gamle mølledam spøger stadigvæk, og den erfarne iagttager vil efter en våd vinter kunne iagttage klart vand bag garagerne. Vandet, bliver dog ret hurtigt overtaget af de flotte grønne skræpper, der står som et sidste minde om en natur, som engang var. Mit håb er, at det lille område vil blive bevaret.

Med venlig hilsen/FF